“Det er ikke hvem forældrene er, men hvad de gør, der betyder noget”. Dette citat henviser Birgitte Ahrenfeldt til, når hun omtaler samarbejdet i mellem skole og hjem, og hvordan dette håndteres på Sønderbroskolen. Birgitte er lærer på Sønderbroskolen og forklarer videre: “Det kan godt være, at du ikke har en lang uddannelse eller taler så godt dansk, men du kan sagtens støtte dit barn alligevel.”

Birgitte fortæller: “Skolelederen har den holdning, at vi skal have en vifte af forskellige tiltag, så vi kan gribe forældrene med det, de har behov for.” Og en del af denne vifte er familieklassen. ”Vi startede det op i foråret med én familie. Vi er to medarbejdere på. En tokulturel medarbejder fra dussen, og mig” fortæller Birgitte, og fortsætter: “Efter sommerferien har vi lavet en mere detaljeret plan. Indtil videre har det været et seks ugers forløb med kun to timer om ugen. Og når jeg siger kun to timer om ugen, så er det fordi vi har oplevet det som for kort tid, og vi vil i de kommende forløb afsætte mere tid pr. undervisningsgang.”

Inddelt i temaer En gang om ugen i seks uger i træk er en gruppe på fem forældrepar blevet inviteret ind til et to-timers familieklassearrangement. Den første time har været med forældrene alene, i den anden time har børnene været med og der er blandt andet blevet spillet spil – spil som familierne efterfølgende har kunnet låne med hjem.

Hvert familieklassemøde har haft et tema. Det første tema har i dette forløb været ”Velkommen til den danske folkeskole”. Her har forældrene set filmen af samme navn (https://www.uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2010-velkommen-til-den-danske-folkeskole) og udvalgte temaer i filmen er blevet uddybet og drøftet. Det følgende tema har handlet om ”Sprog og spil” – om hvordan forældrene kan understøtte deres børns sprog gennem spillet. “I mange hjem er det en overraskelse, at det at spille spil med børnene er sprog- og læringsstimulerende.”, fortæller Birgitte.

”Folkeskolen” og ”Spil” er dog blot de første af flere temaer. “Vi har også haft fokus på ”Læsning” og ”Opdragelse”. I forbindelse med ”Læsning” er der blevet arbejdet med hvordan forældrene kan støtte deres barn i at læse Her har vi brugt en lille film (http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Tidligeindsatser/Home/READ-Dagtilbud-og-Skole/READ-2-KLASSE.aspx?sc_lang=da), der også forklarer hvordan og hvor meget vi egentlig har brug for læsning i forskellige sammenhænge. Vi har også haft fokus på hvordan man som forælder kan støtte sit barns læsning, selvom man ikke kan dansk. Hvordan kigger man på en bog? Hvordan kommer man i gang med den? Hvordan kommer man på biblioteket?”

Sammensætning af familierne Gruppen af forældre har i dette forløb været arabisktalende, hvilket også gør sig gældende for Birgittes to-kulturelle kollega, der ligeledes er medarrangør af familieklassen. Birgitte fortæller ydermere, at årsagen til, at familierne har været sådan sammensat ikke skyldes, at man udelukkende vil arbejde med en nationalitet ad gangen, men “..fordi der ikke skal sidde fem tolke derinde.” ”Familieklassen kan sagtens også være for danske familier, men ind til videre har vi kun haft de to familier før sommerferien og så den gruppe her efter sommerferien.” Selvom projektet er et ret nyt tiltag, er Birgitte dog helt sikker på, at det er noget, som de vil arbejde videre med. Forløbet har både givet anledning til positive erfaringer, som de vil tage med videre, men også elementer de ønsker at videreudvikle.

Inddrag forældrene “Hvis vi ikke havde nogle aktiviteter, hvor forældrene skulle komme på banen, så blev det meget min kollega og mig, der snakkede. Og planen var jo, at det skulle være oplæg og drøftelse. Det er jo ved at tale, at man kommer i gang med at tænke selv, og familierne får kendskab til hinanden og skabt et netværk.” For at inddrage forældrene udviklede Birgitte og hendes kollega blandt andet et spil, hvor forældrene skulle trække et kort med situationer fra skoledagen. Der kunne stå: “Dit barn har været ude at spille fodbold og en har skubbet til ham og han slår tilbage.” ”Hvad gør læreren/pædagogen? og Hvad gør du?” eller der kunne stå “Et barn har ikke madpakke med.” ”Hvad gør lærerne og pædagogerne? Og hvad gør du?” Kortene, som forældrene kunne trække henvendte sig derved ikke kun til forældrerollen, men også til hvad de tænker, at lærerne og pædagoger bør gør i bestemte situationer. Denne del blev bevidst inddraget, for at få en dialog om samarbejdet mellem skole og hjem. “Og hvad kan du gøre derhjemme, hvis dit barn kommer og fortæller om nogle situationer i skolen. Og hvad er det for nogle situationer, hvor vi henvender os til forældrene?” Birgitte forklarer her, at nogle af forældrene har en anden forventning om hvor ofte skolen bør henvende sig - end det de oplever her. “For en del af de her forældre er det overvældende så meget, som vi henvender os. Mange af dem har en oplevelse af, at man placerer sit barn i skolen, og så kører det, og så hører man kun noget, hvis der er problemer. Det er jo også en snak, om at vi henvender os med mange småting, og forældrene så får øjnene op for, at de godt kan bruge den viden til noget.”

En erfaring, Birgitte og hendes kollega ligeledes har gjort sig i processen, er udfordringen med tid.

Afsæt tid nok Som nævnt tidligere, har det været et seks ugers forløb, med et ugentligt arrangement af to timers varighed. Hertil fortæller Birgitte: “Vi vil gerne have mere tid og flere mødegange. Nogle af de temaer vi har, vil jeg gerne have kan komme to gange. Vi vil gerne prøve med otte gange, og så fire timer pr. gang.” Om hvorfor den ekstra tid er så vigtig, forklares, at børnene står og venter på at de må komme ind og deltage i familieklassen. “Det skal ikke være sådan, at vi ikke er færdige med at snakke med forældrene, når børnene kommer for at være med. Det skal der være ro omkring”, forklarer Birgitte, og fortæller ligeledes, at pauserne har en stor betydning for familiernes interne relationer.

Antal par I det første forløb var fem par inviteret til at deltage. ”Fire - fem par passer os. Vi vil gerne have par, fordi vi tror, at de det tager det med hjem og drøfter det igen og på en anden måde. Det er en tilpas gruppe, så der også opstår dialog. Ikke flere, fordi ellers bliver det ren oplæg og det er vigtigt, at det bliver en drøftelse,” konkluderer Birgitte og afslutter med: “Med fire - fem par bliver det trygt og overskueligt for forældrene at deltage i.”

Et stort tak til Birgitte, for at ville fortælle om sit arbejde med familieklasserne og for at dele sin erfaring hermed. Har du nogle spørgsmål angående dette, kan Birgitte kontaktes på bahr-skole@aalborg.dk.

#pædagogiskpersonale