- Skolehjemsamarbejde
"Der er så meget, forældre ikke forstår..."

"Der er så meget forældre ikke forstår..." Således lyder titlen på en 35 siders publikation fra Medierådet for børn og unge. Publikationen er henvendt til dig som forældre, og har fokus på hvad du med fordel kan vide og gøre i forhold til at støtte dit barn, når det er online på computer, telefon og tablet.
I skolen anvender dit barn sandsynligvis allerede medierne til forskellige ting. "Eleverne skal lære at forholde sig kritisk, når de søger information på internettet. De skal kunne analysere, hvem der er afsender, og hvordan informationerne præsenteres på internettet. De skal lære at kommunikere ansvarligt online og selv at skabe online indhold" (s. 15). Således står det blandt andet i publikationen. I publikationen kan du også læse om, hvad de forskellige begreber såsom apps, tagge, avatar og guild betyder, høre andre forældres overvejelser, høre hvordan du som forældre kan støtte dit barn i en verden med sociale medier, uden selv at være ekspert på området eller finde ti hurtige tips til dig som forældre,
Et af det pågældende råd lyder således: "Hjælp dit barn med at løse konflikter, ligesom du ville gøre i den fysiske verden."
Du kan finde hele publikationen her.