“Jeg kan sige til forældrene, at det er vigtigt, at de ringer til hinanden, hvis der opstår konflikter. Men siger jeg det bare, så sker det ikke nødvendigvis. Jeg har behov for, at nogle i forældregruppen selv siger det.”

Sådan siger trivselsperson på Herningvej Skole Rikke Hartmann om, hvad der skal til for, at forældrene opbygger tillid til hinanden. Tilliden mellem forældrene er vigtig, for at skabe et godt sammenhold i klassen og for at kunne håndtere de konflikter, der eventuelt opstår.

Et indsatsområde fra begyndelsen

“Når eleverne begynder i 0. klasse begynder vi også vores samarbejde med forældrene. Vi har arbejdet med elementer fra konceptet Den Gode Klasse og Fællesskaber for alle. Her har jeg fundet ud af, at det ikke er nok at fortælle om den gode klasse. Som skole er vi nødt til at sætte det i gang sammen med forældrene. Det kræver derved noget af os” fortæller Rikke. Det er derved ikke kun elevernes relationsdannelse og regler der italesættes, når eleverne begynder i 0. klasse. Det er ligeledes forældrene, som er et fokusområde helt fra begyndelsen. Forældrene skal derved indgå nogle aftaler om, hvordan de vil håndtere alt fra fødselsdagsgaver til konflikter. Hvordan forældrene kan støttes i at indgå disse aftaler, har Rikke ligeledes et bud på.

Fællesskaber for alle

“Slidepakken Fællesskaber For Alle fungerer godt, til at få forældrene til at italesætte forskellige emner. Såsom hvad deres barn har svært ved både fagligt og socialt” forklarer Rikke, der også fortæller, at hun selv har videreudviklet koncepterne Fællesskaber for Alle samt Den Gode Klasse. At italesætte disse emner er dog ikke det eneste, der er vigtigt.

“Hvis forældrene får igangsat denne dialog, hvor de tør tale sammen om sådanne ting (f.eks. hvad deres eget barn kan have let og svært ved), så kan de snakke både om, hvad de vil gøre i forhold til fødselsdagsgaver men også, hvis noget ikke fungerer, som det skal.” I disse tilfælde er det ifølge Rikke væsentligt, at forældrene indgår klarer aftaler: “Når der er konflikter uden for skoletiden, er alle forældrene så indforstået med, at man tager telefonen og ringer til hinanden? Her skal der også være plads til den enkelte. Der kan sidde forældre, der ikke har det godt med at ringe til andre, og derfor hellere vil skrive.”

Det er derfor vigtigt, at der fra begyndelsen af forældrenes samarbejde er åbenhed omkring muligheden for, at forældrene kan få italesat deres individuelle behov og får skabt en åbenhed for hinanden. “Det er dog vigtigt, at vi som skole viser, at vi gider det. For det er ikke løst over et møde, og der er brug for, at vi er faciliterende i processen. Forældrene og lærer kan godt sidde med en god fornemmelse efter et godt møde, hvor de har fået sagt nogle ting om for eksempel en konflikt. Men det ændrer ikke på, at næste gang, der er noget, som er svært - så er det stadig svært. Man kan ikke bare sige, at nu har vi håndteret det en gang, så er det arbejde ovre. Det kræver kontinuerligt arbejde.”

Åbenheden og italesættelsen af både stort og småt har da også sine klare effekter.

Opsummeret er Rikkes råd til, hvordan du som fagperson kan håndtere konflikter i forældregruppen således:

• Både i forhold til børn og forældre, kan det være fordelagtigt at arbejde med konfliktmægling. Find frem til potentialet og undlad at placere skyld og skam.

• Afsæt tid. Det kan ikke bare fixes over mail. Vær beredt på, at konflikten ikke nødvendigvis er håndteret på en gang.

• Gør en indsats, for at folk møder op. Det er vigtigt, at så mange som muligt møder op til et møde, og ikke kun de fem, som altid er der. Forståelsen af klassefællesskabet mellem både børn og voksne er uhyre vigtigt og altafgørende.

• Tag udgangspunkt i et fælles tredje, således I har noget at snakke ud fra og ikke kun om den konkrete konflikter. F.eks. Slides fra Fællesskaber for alle.

“Ligeledes er det vigtigt, at vi som skole er vores ansvar bevidst. Konflikter der er opstået på skolen, skal som udgangspunkt løses på skolen. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere, men opstår der en konflikt på skolen, har vi et ansvar for at få den løst her. Vi ejer den konflikt. Vi ser konflikter som mulighed for udvikling, og derfor arbejder vi kontinuerligt med konfliktmægling. Her giver vi mulighed for, at begge parter i en konflikt føler sig hørt, og vi finder frem til et fælles udgangspunkt. På den måde dvæler vi ikke i konflikten, men giver rum til, at konfliktens parter kan bevæge sig fremad på fælles grund. Når forældrene vænner sig til, at få tingene taget i opløbet, bliver konflikterne ikke lige så store.”

Du kan læse mere om den omtalte slidespakke Fællesskaber for alle her.

Tak til Rikke, for at fortælle sine erfaringer og sit perspektiv på, hvordan man som fagperson kan bidrage til at skabe et godt samarbejde med - og mellem - forældrene.

Har du nogle spørgsmål til Rikke, kan hun kontaktes på rhar-skole@aalborg.dk.

#pædagogiskpersonale