“Uanset om det er børn, forældre, lærere eller pædagoger, så er det jo alle sammen mennesker. Og det er det vigtigste. Så vi ønsker at få forældrene til at se hinanden som mennesker, hvor de tør sige nogle ting til hinanden.”

Sådan fortæller Rikke Hartmann, der er trivselsperson på Herningvej Skole og har stor erfaring i arbejdet med at udvikle forældrenes interne samarbejde.

Ønsker forældre, der er i dialog med hinanden

På Herningvej Skole arbejdes der allerede fra 0. klasse med, at forældrene skal lave aftaler for, hvordan de ønsker at håndtere konflikter i netop deres klasse. “Vi vil gerne have at forældrene kan kommunikere om for eksempel konflikter. For at de kan det, arbejder vi med, at forældrene tør åbne sig for hinanden. Fortælle om, hvad deres barn måske har svært ved eller en gang imellem kan kommer til at gøre.” Denne åbenhed skal være med til at gøre det nemmere at tale sammen, når der opstår konflikter. Et eksempel kan være, hvis der ofte er konflikter i klassen eller på skolen. “Så kan nogle forældre forståeligt nok blive frustreret. Men forældrene kan så finde på at spørge deres barn om: “Nå, hvad er der så sket i dag?” Fordi de forventer, at der er sket noget uheldigt igen i dag. Når det sker, forventer barnet, at det skal fortælle om nogle negative ting fra skoledagen, og derfor bliver det negative ting, som barnet lægger mærke til i løbet af dagen” fortæller Rikke. om nogle uheldige oplevelser. Forældrenes spørgsmål ved aftensmaden påvirker derved børnenes fokus i løbet af skoledagen. Et alternativt forslag har Rikke ligeledes et bud på.

Forældrekulturen er vigtig

“Hvis ens barn kommer og fortæller, at et andet barn gør noget, der er træls, så er det vigtigt, at man prøver at have et åbent sind overfor, at det kun er et perspektiv. Hvis man som forældre prøver at se det fra et klasseperspektiv og fokusere på, at det er en hel klasse, der skal fungerer, så har man en sundere forældrekultur omkring klassen” siger Rikke, og forklarer videre: “For at gøre dette, kan man som forældre for eksempel spørge sit barn: “Hvad kunne du have gjort? Var der noget i situationen, som du kunne have hjulpet med?” Rikkes sidste råd er ligeledes klart. “Det kan måske lyde lidt overpædagogisk, men jeg kan se, at det har en effekt, hvis forældrene tør sige til deres børn: “Det lyder som en uheldig oplevelse. Hvad siger du til, at jeg prøver at ringe til hans/hendes forældre, for at høre deres perspektiv?”

En forældrekultur, hvor forældrene er er forberedt på, hvordan de vil kontakte hinanden i tilfælde af konflikter er derfor vigtigt. Har I aftalt sådanne ting i dit barns klasse? Hvad ville du som forældre gøre, for at få et bredere perspektiv på sagen, hvis dit barn har været involveret i en konflikt? Det er ting, man kan sætte på dagsordenen til næste forældremøde, således I er forberedte inden konflikten opstår.

Afsluttende fortæller Rikke: "Forældrene er vigtige samarbejdspartnere, men opstår der en konflikt på skolen, har vi et ansvar for at få den løst her. Vi ejer den konflikt. Vi ser konflikter som mulighed for udvikling, og derfor arbejder vi kontinuerligt med konfliktmægling. Her giver vi mulighed for, at begge parter i en konflikt føler sig hørt, og vi finder frem til et fælles udgangspunkt. På den måde dvæler vi ikke i konflikten, men giver rum til, at konfliktens parter kan bevæge sig fremad på fælles grund. Det er meget vigtigt for os, at forældrene og vi som skole kan arbejde sammen om den måde at anskue en konflikt på."

Tak til Rikke for at dele disse gode råd. Har du nogle spørgsmål til hende, kan hun kontaktes på: rhar-skole@aalborg.dk

#forældre