Charlotte Palludan har i bogen Hvem sagde samarbejde? - Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer (Dannesboe, 2014) beskrevet, hvordan familier oplever etableringen af relationer med skolen i forbindelse skolestart. Palludan havde i sit baggrundsstudie fokus på fem familier med børn i 0. klasse. Her foretog hun feltstudier i forbindelse med aktiviteter på skolen samt aktiviteter, der relaterede sig til skolen. Palludan fremhæver flere spændende perspektiver på etableringen af et nyt skole-hjem-samarbejde, som jeg her vil forsøge at forklare nogle af.

Samarbejde med eller om børnene?

Palludan har flere spændende pointer i sit studie, hvor en af dem beskrives i følgende citat: "Forældrene ansporede på sin vis børnene til at koncentrere sig om hjemmet og det at være hjemme, ligesom lærerne ansporede til et fokus på skolen. Der var altså ikke nogen udpræget praktisk opbakning til at etablere og definere skole-hjem-relationer som en hverdagsrelation mellem skole og hjem medieret af børnene. Derimod blev skole-hjem-relationer allerede meget tidligt i børnenes første skoleår defineret og etableret som relationer mellem voksne, der havde et fælles anliggende, nemlig et barns skolegang og opdragelse." (Palludan, 2014 I: Dannesboe, 2014)

Palludan stiller hermed spørgsmålstegn ved, hvorvidt samarbejdet mellem skole og hjem udelukkende er et samarbejde mellem forældre og skole og eleven blot er et objekt i denne sammenhæng. Kan du genkende dette i din praksis?

Palludan beskriver ligeledes, hvordan nogle forældre forsøger at efterkomme skolens krav.

Nye skoleforældre og usikkerhed

"Helene (mor) lagde ikke skjul på, at hun brugte tid på at holde sig opdateret og vidende, fordi hun var interesseret og engageret i Annes (datter) skolegang, og fordi hun var i tvivl om, hvad det indebar at blive skoleforælder. Hun gav i forlængelse heraf udtryk for, at hun var usikker på, om hun og Anne umiddelbart kunne honorere de forventninger og krav, der fulgte med skolestarten og etableringen af skole-hjem-relationer." (Palludan, 2014).

Palludan fremhæver her, hvordan en mor er usikker på, om hun kan håndtere dét at være skoleforælder. Dette medfører, at hun bruger store ressourcer på at følge med i skolens krav og forventninger. I dette eksempel tilpasser moderen således både sit arbejdsliv og familiens liv, til datterens skolestart og sørger for at holde sig opdateret ved hjælp af de online medier, som skolen benytter til at dele information.

I eksemplet nævnes ligeledes en anden ny skoleforælder, der også har et særligt behov for at lære skolens rammer at kende. Denne forælder har dog ikke samme mulighed for at tilpasse arbejdstid og familiens liv til sønnens. Derudover havde hun ikke samme adgang til internet og computer, hvorfor hun ikke kunne være lige så opdateret på de informationer, som skolen delte. Derfor blev dette behov for at være ekstra forberedt ikke indfriet. Begge mødre forsøgte derved at tilpasse familiens liv til skolens hverdag og bakke op omkring børnenes skolegang.

Dette resulterede dog i, at Louisa blev italesat som uforberedt og mindre villig til at tilpasse sig, end det gjorde sig gældende for andre forældre.

Der var således andre forældre, som heller ikke opnåede samme viden om skolens praksis. Dette kom dog ikke til udtryk, da disse forældre ofte havde en del viden omkring skolens praksis fra eget uddannelsesliv.

Det betyder, at der er forskel på, hvor tydeligt forældres manglende indsigt i eller viden om skolens praksis, kommer til udtryk.

Disse elementer er blot to af flere pointer, der er med til at danne nogle spørgsmål, der giver stof til eftertanke.

Nogle af de spørgsmål, som du kan stille dig selv eller din kollega til dit/jeres samarbejde med forældrene:

• Samarbejder du udelukkende med forældre, eller indgår eleverne også?

• Hvorfor/hvorfor ikke?

• Gør du noget særligt for at hjælpe nye skoleforældre?

• I så fald; Hvad gør du? (Såsom særligt fokus på at anerkende deres indsats, giver dem gode råd osv.)

• Hvordan sikrer du, at hjem (forældre og elever) har modtaget og forstået den information, som du deler?

Bogen hedder Hvem sagde samarbejde? - Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer og er skrevet forfatterne Karen Ida Dannesboe, Niels Kryger, Charlotte Palludan og Birthe Ravn i år 2014.

#pædagogiskpersonale