• Skolehjemsamarbejde

Viden om forældrenes engagement i børnenes skolearbejde



I et etnografisk studie har Karen Ida Dannesboe undersøgt forældres engagement i deres børns skolegang. I sin undersøgelser har Dannesboe interviewet forældre, lærere og elever og har efterfølgende fundet frem til flere forskellige former for engagement, hvad angår forældrenes involvering i deres barns skoleliv, herunder lektiebearbejdning.

Dannesboe nævner følgende engagementsformer:

  • Regulerende engagement. Forældre, der tager stor styring på at strukturere deres barns skole- og fritidsliv, herunder også, hvornår for eksempel lektier skal laves.

  • Insisterende engagement. Forældre, der ofte påminder deres barn om at lave lektier eller forberede sig til skolen, uden videre succes hermed. Denne gruppe af forældre bestemmer således ikke, hvornår barnet skal lave for eksempel lektier, men påminder herom, ofte uden den store indvirkning.

  • Distancerede og overvågende engagement. Gruppe af forældre, der hverken strukturerer eller laver aftaler med børnene om, hvornår lektier skal laves. De ser stadig lektier som vigtige men havde, grundet for eksempel skole-hjem-samtaler, høj tillid til barnets egne kompetencer til at få lavet sine ting. Forældrene følger således med på sidelinjen og er klar, hvis børnene en dag ikke lever op til forventningerne.

Det er dog ligeledes vidt forskelligt, hvorledes forældrenes engagement kommer til udtryk ved netop børnenes lektier. Dannesboe beretter således om, at mens en gruppe af forældre bevidst tilstræber at udfordre deres børn, når de skal lave lektier, gør det sig ikke gældende for alle. For en anden gruppe af forældre, er det således blot et mål i sig selv, at deres børn overhovedet får lavet stile, afleveringer og lignende. Kvaliteten er simpelthen ikke en prioritet for denne gruppe af forældre. Gruppen af forældre, der tilstræber at udfordre deres børn er blandet sammensat, mens den gruppe, der har som mål, at der skal afleveres noget, mens kvaliteten tilskrives mindre betydning er ofte forældre, med et kort uddannelsesforløb. Flere fra denne gruppe af forældre nævner således, at de har meget vanskeligt ved at hjælpe med fagene i udskolingen, grundet for eksempel ordblindhed, eller at de stort set aldrig selv har haft undervisning i de pågældende fag. Begge grupper af forældre havde dog en interesse i at stå til rådighed for børnenes skolegang.

Forældre, der ikke selv oplever at have de fornødne ressourcer til at støtte deres barns lektielæsning, forsøger i denne sammenhæng ofte blot at tilpasse sig og følge med i den mængde af opgaver, som skolen sender med hjem, uden kritiske indvendinger.

Som fagperson kan det derfor ofte være vanskeligt for dig at vide, hvordan forældrene og eleven har det med de eventuelle hjemmeopgaver, som stilles til eleverne.

En mulighed for at undersøge dette kunne opstå i dialog med forældrene. Hvornår har du for eksempel sidst spurgt en forældre om;

  • Hvordan gik det med at få lavet netop disse lektier?

  • Hvordan kunne du hjælpe?

  • Hvordan var niveauet?

  • Hvad kunne gøres anderledes? (For eksempel instrukser, mængde eller tid)

Mulighederne for at bringe dialogen igang med forældre og elever omkring oplevelsen af samarbejdet og mange og ovenstående er selvfølgelig blot et par eksempler på spørgsmål.

Kapitlet omkring denne undersøgelse hedder Engagement i familien og er fra bogen Hvem sagde samarbejde? - Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer, skrevet forfatterne Karen Ida Dannesboe, Niels Kryger, Charlotte Palludan og Birthe Ravn i år 2014.

#pædagogiskpersonale

KOMMUNIKATION GØR EN FORSKEL

“VI FORTÆLLER HINANDEN,

HVAD DER ER VIGTIGT AT VIDE”